Vitrineskabe
Når du indretter dit hjem, forsøger du garanteret altid at finde en balance mellem æstetik og personlighed. Det kan være, at du har en sans for det stilrene og minimalistiske, men stadig ønsker at præge dit hjem med et personligt touch. Med et vitrineskab får du det bedste fra begge verdener – se hele vores udvalg her.
Giv dit hjem mere personlighed med et vitrineskab
Hos ILVA Max Jessen forsøger vi altid at beskæftige os med moderne og elegante løsninger til din bolig. Og hvad er mere elegant end et smukt vitrineskab til stuen, køkkenet eller et helt tredje sted? For det er nemlig pointen med en vitrineskab – det passer næsten ind i enhver krog af hjemmet. Hos Max Jessen fører vi forskellige vitrineskabe alt efter behov og stil.
Med et hjørnevitrineskab kan du f.eks. nemt udfylde tomrummet i en af stuens afkroger. Du kan også sætte dit personlige præg med et par familiebilleder stående på skænken af et væghængt vitrineskab. Vi har også de helt traditionelle vitrineskabe med glaslåger, hylder, og skuffer, der kan sætte et stort indretningsmæssigt præg på dit hjem.
Et vitrineskab er i sig selv et smukt og elegant møbel. Vores sortiment fra Muubs og Nordal tilbyder bl.a. et råt og industrielt look, hvor andre producenter som Skovby og PBJ furniture og Klim bringer en varme ind i dit hjem. Men et vitrineskab giver dig også mulighed for at vise din personlighed frem.
Et glasvitrineskab til spisestue, køkken og meget mere
Personligheden kan komme til udtryk på forskellige måder, afhængigt af hvilket rum det står i. Forestil dig at udnytte et glasvitrineskab til følgende:
-
Fremvisning af dit yndlings-tallerkensæt i stuen
-
Fremvisning af din interesse for madlavning i køkkenet
-
Fremvisning af pyntegenstande fra dine rejsemål rundt omkring i verden
-
… og meget mere
Hvis du f.eks. har arvet nogle smukke keramiktallerkener eller krystalglas, er det ganske foreståeligt, hvis du foretrækker at opbevare dem sikkert. Men samtidig vil du måske også gerne have, at de bliver vist frem. Her er et glasvitrineskab til spisestuen helt perfekt – det tjener nemlig begge funktioner på én og samme gang.
Det kan også være, at du ønsker et minimalistisk og funktionelt køkken. Det ønske kan du sagtens kombinere med et glasvitrineskab, der opbevarer alle dine krydderurter, køkkengrej mv. Dit vitrineskab fungerer altså her som et slags display for din gastronomiske interesse, uden at dine køkkenstationer mister sin enkelthed.
Et vitrineskab er ikke kun en elegant løsning til spisestuen og køkkenet. Det kan også være, at du har nogle pæne pyntegenstande fra dine udenlandske ferierejser? Måske skal dine yndlingsbøger vises frem? Hvis du køber et væghængt glasvitrineskab med skænk til stuen, kan du f.eks. sætte en smuk, udenlandsk vase på skænken, samtidig med at billeder, figurer, bøger eller noget helt fjerde pynter inde i skabet.
Det smarte ved et vitrineskab er, at du kan opbevare dine måske lidt mere værdifulde og personlige genstande deri, men samtidig gør glaslågerne, at du hele tiden kan beundre tingene. Det er helt op til dig, hvordan et vitrineskabet passer ind i dit hjem.
Køb dit vitrineskab online her på webshoppen eller besøg vores fysiske forretning
Vi håber, at du er inspireret af de mange forskellige vitrineskabe her på siden. Vi står altid klar med en professionel rådgivning, hvis du har brug for det. Du kan kontakte os på telefon 98 33 53 33 mellem kl. 10 og 17.30 alle hverdage eller sende os en mail på terndrup@ilva.dk.
Du skal også være velkommen til at smutte forbi vores forretning i Terndrup, hvor vores kompetente medarbejdere står klar til at vejlede dig og vise dig vores smukke vitrineskabe.Vi ser frem til at hjælpe dig!