Sov godt guide:

1. Sørg for at have en god seng, som passer dig med hensyn til størrelse, hårdhed, madrastype og sengetøj.
2. Soveværelset skal have en passende temperatur og gerne udluftning.
3. Sluk for elektronik og sæt telefonen på flytilstand.
4. Stå så vidt muligt op og gå i seng på samme tidspunkter, dette styrker kroppens indre ur.
5. Undgå større fysiske aktiviteter umiddelbart inden du går i seng- hård fysisk aktivitet bør lægges inden 3 timer før sengetid.
6. Undgå store måltider, kaffe, the, cola og andre stimulanser, inden du går i seng.
7. Gå ikke sulten i seng. Tag evt. et lille mellemmåltid , gerne noget varmt at drikke som beroligede the eller varm mælk, inden du går i seng.
8. Et varmt bad umiddelbart inden du lægger dig kan også være søvnfremkaldende.
9. Hvis du ikke kan sove eller vågner og ikke kan falde i søvn igen, så stå op! Læs i en bog, gæt krýds og tværs eller lignende - når du føler dig søvnig igen - gå i seng.
10. Forsøg med afspændingsteknikker eller lyt til stille og beroligende musik, som du kan lide. Sørg for at have et apparat, som slukker af sig selv.

Enkeltseng, trekvart-seng eller dobbeltseng? Elevation, Kontinental eller boksseng?

Gør op, hvad dit behov er, og hvad du har plads til i dit soveværelse. Har det f.eks. skråvægge, kan det være en fordel at vælge en lav seng. Men husk, at din madras skal være mindst 90 cm bred og 10 cm længere end din krop – næsten alle madrasser fra ILVA fås med ekstra længde. Vores faguddannede personale guider gerne til den helt rette seng. 

Skal madrassen være blød eller fast?

Når du ligger på siden, skal din rygsøjle være lige fra halshvirvler til haleben. Lad en ledsager eller ekspedient tjekke efter, eller føl selv med en finger på rygsøjlen, når du ligger på madrassen. Vær opmærksom på, at med mindre du og din partner vejer det samme, kan I med fordel vælge madrasser med forskellig fasthed.

Hvad er din foretrukne sovetemperatur?

Sker det ofte, at du vågner og enten har det for varmt eller for koldt? Så skal du tage højde for dét, når du vælger madras og tilbehør. Alt efter om du er en frossenpind, eller du fortrækker at sove køligt, skal du vælge en madras, dyne og hovedpude, som hjælper dig med at regulere varmen, så den passer til din sovetemperatur.

Er der andre hensyn?

Du skal også overveje, om du har andre behov. Vågner du f.eks. af og til med smerter i muskler og led, så kan du vælge en madras, der er designet til at fordele kroppens tryk og forbygge smerter. Og døjer du med allergi over for husstøvmider, så er det oplagt at vælge en seng med et betræk, der kan vaskes ved 60 grader.