Ib Laursen ApS designer og forhandler brugskunst, der matcher den nordiske designtradition, til forhandlere over hele verden. Sortimentet spænder bredt og giver et utal af muligheder for at skabe en helt unik og hyggelig stemning både ude og inde. En stor del af sortimentet designes inhouse med inspiration fra messer, loppemarkeder og udlandsrejser og sammensættes til 4 årlige kollektioner. Produkterne produceres hos nøje udvalgte leverandører i Asien og sendes fra hovedsædet i Ribe ud til forhandlernetværket, der dækker hele Europa. Ib Laursen ApS blev i 1971 grundlagt af Ib Laursen som en detailbutik, men har siden udviklet sig til at være en af Skandinaviens største engrosleverandører af brugskunst. De 9.000 m² kontor, showroom og lagerbygninger, som virksomheden i dag råder over, ligger smukt i udkanten af Danmarks ældste by, Ribe.