Carpe Diembeds: EN DRØM GÅR I OPFYLDELSE


Somme tider opstår inspirationen på usandsynlige steder, som i et leje af lyng på en svensk klippeø.
Men det er netop der, ideen til Carpe Diem Beds of Sweden opstod. Vores historie begyndte, da en ung mand ved navn Börje Thuleskär besluttede, at han ville være kiropraktor.

Efterhånden som han lærte om menneskets fysiologi og anatomi, gik det op for ham, hvor vigtigt en god nattesøvn er for både krop og sjæl. Han var overbevist om, at det var en god ide at investere i en god seng - og kvaliteten skulle være i top. Så det gjorde han. Eller det troede han. For begejstringen blev kort, og sengen levede slet ikke op til hans forventninger. Vi spoler frem til en varm og fredfyldt sommeraften noget senere, hvor Börje sejlede sin båd over til Stora Kornö, en lille ø i skærgården ud for Lysekil. Det smukke landskab var helt fortryllende. Lyset, farverne og kontrasten mellem de forrevne klipper og det lysende blå hav, der slog op omkring dem. Han fortøjede båden ved den lille ø. Havet glitrede, og solen skinnede, da han gik i land. På bare fødder gik han op over klipperne og lagde sig godt til rette på en lyngbanke. Han var helt alene, og der var kun naturens lyde at lytte til. Lyngen gav god støtte og formede sig om kroppen. Netop i det øjeblik gik der et lys op for Börje, og hans forretningside var skabt. Med udgangspunkt i det smukke landskab og den behagelige følelse ville han udvikle en seng, der var så behagelig, at folk ville komme til at tale om søvn før og efter den nye seng.